Springmeet 2004-2013: Festen der blev til en tradition.

Gæsterne er som regel i højt humør, allerede når de lander og teltene bliver slået op.

Det rigtige fest starter så snart vi kommer hjem fra lørdagens køretur.

Der er intet som kolde øl og en bålplads, når der skal hygges og fortælles røverhistorier.

Festen har det med at udvikle sig, efterhånden som aftenen skrider frem - der er idag mange pæne sorte streger på vejen ud for vores hus.

På vej til Springmeet "hensidan".

I slutningen af 2002 flyttede Katrine og jeg fra vores lejlighed på Nørrebronx til et lille bindingsværkshus med stråtag, 500 meter fra Avnø Fjord lidt nord for Vordingborg.

Det var noget af et kulturchok, men det viste sig hurtigt, at det var den helt rigtige beslutning på det helt rigtige tidspunkt. Ulemperne ved at bo på landet så som, at der ikke kunne opdrives en god Pizza i miles omkreds og vi skulle køre efter alt, hvad enten det var for at handle eller en tur i biffen, blev opvejet mange gange af fordelene.

Først og fremmest fik jeg den garage til motorcyklerne, som jeg havde drømt om, lige siden jeg var 18 år og købte min første kværn. Garagen var da også det første der fik en kærlig hånd, efter vi var flyttet ind i huset - nu hvor jeg endelig havde en garage, skulle den være lige som jeg ville have den.
En anden ting der var fedt ved at flytte på landet var, at jeg ikke længere skulle bruge 15-20 minutter fra lyskryds til lyskryds, for at komme ud til de sjove veje, når motorcyklen skulle luftes. De sjove veje startede nu lige udenfor indkørslen.

Da vi kom fra 5. sal på Nørrebronx, var det også pragtfuldt, at få vores egen have - tænk engang at kunne gå udenfor om sommeren i bare fødder, uden at løbe en risiko for at træde på glasskår og kanyler Chokeret

Nu hvor vi havde fået os en have, åbnede det desuden mulighed for, at afholde en rigtig biker fest.
Vi havde de foregående par år været med til en del af slagsen i Primusmotor-regi og havde derfor et klart billede af hvordan en bikerfest a la Katrine og Tonny skulle se ud.
Det der skulle kendetegne festen, var, kød på grill, kolde øl, god musik og afslappet stemning omkring et bål. Desuden skulle festen vare en hel weekend og alle aktiviteter foregå udendørs. Det eneste krav til gæsterne var, at de skulle ankomme på motorcykel og medbringe campinggrej, så de kunne overnatte i haven - altså alt det der hører til et rigtig træf.
Det eneste festen nu manglede, var en dato og et navn.
Vi besluttede os for den sidste weekend i maj - dermed var "Springmeet" født!

Vi inviterede alle vores venner der kørte motorcykel, og der var rigtig god tilslutningen.
Festen udviklede sig lige som vi havde håbet. De fleste gæster ankom fredag aften og vores have forvandlede sig til noget der lignede en rigtig træfplads. Den første aften gik primært med, at folk koblede fra og fik hilst på de andre gæster.
Lørdag startede med det store morgenbord, hvorefter vi kørte en lang tur med indlagt frokost. Ruten og stedet vi spiste havde jeg planlagt på forhånd.
Da vi landede tilbage på træfpladsen sidst på eftermiddagen, blev der tændt op i grillene og bålpladsen, musikken blev skruet godt op og øllet begyndte at flyde.
Det blev en mindeværdig aften og da gæsterne begyndte at få øjne den efterfølgende dag, diskede vi op med endnu et overdådigt morgenbord, så de kunne komme helt til sig selv, inden de skulle i sadlen.
Det var blevet sent på eftermiddagen, da de sidste havde fået pakket deres maskiner og var klar til at køre hjemad.

Weekenden havde været en bragende succes og afskedshilsnen fra alle gæsterne lyd noget i retning af: "Det må I sku' gøre igen til næste år".

Vi tog vores gæster på ordet og Springmeet blev i en årrække en fast tradition den sidste weekend i maj.

I 2013 blev Springmeet afholdt for 10. og sidste gang. Arrangementet havde været et succes, men efter 10 år syntes Katrine og jeg, at det var på tide at lægge det i graven for at give plads til nye initiativer.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •