MC turist 2000

En på mange måder anderledes mc ferie

Optakten

Motorcykelferie i år 2000 blev på mange måder en anderledes og til tider meget underholdende tur, der bød på flere nye oplevelser.

Idéen til ferien opstod da Rene, en tidligere kollega, fortalte mig, at han igennem sit arbejde kunne leje et mobilhome med 4 sovepladser i Saint Raphael på Den Franske Riviera for den beskedne sum af 1000 kr. for en uge. Han havde overvejet at tage derned på motorcykel sammen med sin kæreste, og i den forbindelse havde han et par praktiske spørgsmål, han gerne ville vende med mig, da dette ville blive hans første længere tur på motorcykel. Vi havde dog ikke talt længe, før snakken faldt på, om Katrine og jeg ikke havde lyst til at tage med på turen.

Rene og jeg havde ikke forudgående haft noget med hinanden at gøre privat, så inden vi lagde yderligere planer, aftalte vi at mødes alle 4 for at se, om der var grundlag for at tage på ferie sammen.

Resultatet af mødet blev, at vi besluttede os for at tage af sted sammen på en tur der i grove træk skulle se således ud: Autozug fra Hamburg til Livorno i Italien, derfra en smut til Rom hvor vi ville tilbringe et par dage, inden vi satte kurs mod Saint Raphael. Grunden til at vi valgte at benytte biltoget en del af turen var, at Rene og hans kæreste ikke kunne overskue at køre 2 personer med fuld oppakning hele vejen til Sydeuropa på hans Fireblade.

Da det var deres første ferie på motorcykel, bad de mig et par dage inden afgang om at sende dem en liste over, hvad Katrine og jeg havde tænkt os at medbringe – det skulle senere vise sig, at de ikke tillagde listen videre betydning…

 

Ruten i grove træk.

Autozug

På turens første dag havde vi en date med et tog i Hamburg ved middagstid, så det var stadig tidligt om morgenen, da Katrine og jeg lettede anker fra Nørrebronx. Første stop på turen var lidt nord for Køge, hvor vi skulle mødes med Rene og hans kæreste. Der blev vi mødt af den tungest lastede Fireblade, jeg til dato havde set. På toppen af den kreativt monterede oppakning sad Renes kæreste på en sofapude, så ens tanker blev ledt i retning af Prinsessen på ærten. Efter lidt småjusteringer af deres bagage forsatte turen mod Rødby og færgen til Tyskland. Vi var lidt sent på den, så det gik rask til på turen nedover Sjælland, og det kom derfor ikke som en overraskelse for mig, da prinsessens sofapude var forsvundet, da vi landede ved færgelejet.

Det var en kold morgen, så færgeoverfarten blev brugt på at få lidt varme i kroppen og liv tilbage i fingrene.

Det lykkedes at komme til Hamburg uden at miste flere effekter, og her blev vi mødt af vanlig tysk grundighed. Der var godt skiltet omkring Altona Bahnhof og vi fandt stedet, hvor motorcyklerne skulle læsses uden de store problemer. Da vi havde kørt motorcyklerne ombord på toget og de var blevet forsvarligt fastgjort af personalet, der tydeligvis kunne deres kram, begav vi os hen til vores kupe. Det var en typisk sovekupe, med 2 rækker sæder og udklappelige køjer på væggene. Kupeen havde desuden eget toilet. Om selve togturen husker jeg følgende: Alt gik efter planen, men det var på trods af godt selskab en kedelig tur på næsten et døgn. Udover at opholde os i kupeen, besøgte vi spisevognen der havde et trist men dyrt udvalg. Vi havde heldigvis medbragt madpakker og det viste sig desuden, at Rene og hans kæreste havde den ene sidetaske fyldt med rødvin, chips og … fyrfadslys?

Det værste ved togturen var dog ubetinget, at vi under hele rejsen havde udsigt til et solbeskinnet landskab gennemskåret af lækre motorcykelveje. Dette mere end noget andet afgjorde sagen for mig - jeg ville aldrig igen spilde min ferie i en togkupe, mens min motorcykel stod lænket til en togvogn kun få meter fra mig!

 

Motorcyklerne læsses i Hamburg.

Storbyferie

Toget ankom vi til Livorno sidst på formiddagen den efterfølgende dag. Derfra havde vi kun havde et par timers kørsel til turens første egentlige destination - Rom. For at spare lidt på pengene indlogerede vi os i en hytte på en campingplads lidt uden for byen. Det havde desuden den fordel, at vi ikke skulle bekymre os over, at have motorcyklerne holdende på gaden i en storby. Kun 5 minutter fra campingpladsen gik der tog direkte ind til centrum, så vi kunne tage på sightseeing i byen, uden at skulle slæbe rundt på hjelme og mc-tøj. Selvom jeg normalt ikke er så meget til storbyferie (især ikke om sommeren), blev det til et par spændende og dejlige dage. Det var næsten som at rejse tilbage i tiden, da vi gik rundt i de brostensbelagte gader der præger centrum af Rom, omgivet af bygningsværker som Colosseum, Pantheon og Vatikanet med Peterskirken. Prikken over i’et var de mange gode restauranter og isbarer der lå på hvert andet gadehjørne.

 

Colosseum er bare et af mange steder, der er et besøg værd i Rom.

Hedebølge og regnvejr

Efter på denne måde at være blevet historisk og kulinarisk beriget, begav vi os i stegende hede nordpå mod Den franske riviera. Nogle timer efter at vi havde forladt Rom, blev varmen pludselig for meget for Katrine, så vi måtte holde et akut pitstop, hvor hun væltede is indenbords – hvordan hun fik klemt 28 kugler is indenbords uden at blive dårlig, inden hun en time senere var klar til at køre videre, er mig stadig en gåde den dag i dag.

Vi bed turen til Saint Raphael over i 2 etaper med en overnatning i Lerici, der er en lille perle af en by ved kysten i det nordvestlige Italien. Udover en charmerende campingplads hvor vi kunne bade fra klipperne få meter fra vores telt, kunne Lerici også byde på et udvalg af gode restauranter og barer – alt i alt det perfekte sted at tage en overnatning. På turens anden etape havnede vi ved Genova i et regnvejr fra helvede. Da vi stoppede for at iklæde os regntøj, blev det for første gang afsløret, at Rene og hans kæreste ikke havde tillagt min pakkeliste den store betydning. De havde kun medbragt én regndragt, og den dans Rene udførte, da han kæmpede med at iføre sig den og de eder og forbandelser der akkompagnerede dansen var meget underholdende at overvære.  Det var dog kun en lokal byge, så da vi senere på dagen nærmede os Saint Raphael brændte solen igen fra en skyfri himmel.

 

Katrine nyder turen som passager - kort tid inden det blev nødvendigt med i is-pitstop.

Saint Raphael og omegn

 Det skulle vise sig, at være noget af en udfordring, at finde frem til vores destination i Saint Raphael, da byen bestod af snoede veje og utallige rundkørsler med alt fra 2 til 6 udkørsler. Det er i sådan en situation, at en PGS kan være en velsignelse, men vi havde kun et dårligt bykort at støtte os til. Efter at være stoppet et par gange for at spørge de lokale til råds, endte det dog med, at vi fandt frem til campingpladsen "Douce Quietude” hvor et mobilhome ventede på os.

Da vi ankom til indgangen til pladsen, startede Rene med at tabe sin tungt læssede Blade, så der kom en skramme på kåben – måske var han stadig udmattet efter sin regndans tidligere på dagen..? En skramme på hans spritnye motorcykel gjorde ham mildest talt rasende, så da bunden af kåben kort efter skrabede på det første af den store campingplads’ mange fartbump, blev hans kæreste bedt om at kravle af maskinen, hvorefter han forsvandt i horisonten, efterladende hende med et forundret udtryk i ansigtet.

Mobilhomet der ventede på os, viste sig, at blive en god base for en uges udflugter rundt i fantastiske Côte d’Azur. Det var placeret i et uforstyrret hjørne af campingpladsen, og havde sin egen lille terrasse med havemøbler – et godt sted at indtage sin morgenmad mens der blev lagt planer for den kommende dag, eller nyde en kold øl efter en varm dag i sadlen. Et charmerende træk var desuden, at der boede flere egern i de omkringstående træer, som hver morgen kom op på terrassen for at tigge krummer.

Det var dog til tider lidt af en udfordring, at bo 2 par sammen i et lille mobilhome med papirtynde vægge, så ”Don’t come knocking, when the mobilhome is rocking” blev hurtigt en usagt regel. Den næste uge blev brugt på lige dele hygge, afslapning, køreture og oplevelser. Vi besøgte bl.a. Nice, Cannes og Monaco. Vi brugte også det meste af en dag i ”Marineland” i Antibes hvor et imponerende show med delfiner og spækhuggere gjorde et stort indtryk på især Katrine. Den største attraktion for mig som motorcyklist, var dog det unikke landskab og de fede veje der kendetegner området. Efter en uge i denne smukke men overbefolkede turistfælde, var det blevet tid til at komme videre.

 

De røde klipper og det smukke landskab, der kendertegner Côte d'Azur.

Le Camping Moto

Vi valgte at følge Route Napoleon nordpå med Le Camping Moto som vores næste mål. Det var som altid, med en følelse af at være kommet hjem, at vi først på aftenen parkerede maskinerne foran receptionen og blev budt på en kold øl på husets regning. Efter at have sovet i en rigtig seng den sidste uge, krævede det lige lidt tilvænning, at finde sig til rette i et telt med liggeunderlag og sovepose. Dette gjaldt især Rene og hans kæreste, der igen kom til at lide under deres lidt alternative pakning. Da de som tidligere nævnt, havde startet ferien med bl.a. vin og chips i bagagen, var der kun blevet plads til én sovepose. Selvom der var varmt om dagen, blev det ret køligt i løbet af natten, så det var ikke meget de fik sovet under vores ophold på Camping Moto. Efter et par dage på Campen, besluttede Katrine og jeg at vende næsen hjemad mod Danmark. En af grundene til den beslutning var, at en generelstrejke lammede Frankrig hvilket betød, at stadig flere benzinstationer måtte melde udsolgt at de kostbare dråber, og vi ville ikke risikere at strande i landet. Rene og hans kæreste valgte dog at tage chancen og besøge Paris inden de kørte hjem. Det betød, at det var blevet tid til at tage afsked med hinanden efter 2 begivenhedsrige uger. Da vi pakkede sammen den sidste morgen, bed Renes kæreste mærke i, at jeg havde sat Katrine til at rengøre bunden af vores telt med ét stykke toiletpapir. Grunden til at hun kun fik ét stykke var, at det var det sidste vi havde, men den forklaring købte Renes kæreste ikke – hun var overbevist om, at det var et led i et ydmygende rollespil med seksuelle undertoner. At Katrines eneste reaktion på dette var, at bryde sammen af grin, bekræftede for Renes kæreste at hun havde gættet rigtigt – noget der kom mange sjove historier ud af de kommende år. Turen hjem gik problemfrit og vi landede efter 2 dage foran vores lejlighed på Nørrebronx. Ud over en masse oplevelser havde turen også gjort os et venskab rigere. Rene er siden da, blevet vores rigtig gode kammerat som vi har delt mange spændende oplevelser sammen med.

 

Route Napoleon består af fede veje i afvekslende landskab.

Pis og papir

 Der var dog et kedeligt efterspil til ferien. Det var da Katrine og jeg skulle have vores feriebilleder fremkaldt, at det gik galt. Vi havde brugt usædvanlig meget tid på at få nogle rigtig gode billeder i kassen, så jeg glædede mig, da jeg skulle ned og hente de 6x36 billeder jeg havde afleveret til fremkaldelse. Det viste sig imidlertid, at der havde været indbrud i butikken og mine uvurderlige billeder var blandet det der var forsvundet. Det var en slem skuffelse som jeg aldrig helt er kommet mig over, da jeg altid har haft et særligt forhold til mine billeder – de har været min dagbog siden jeg som lille dreng fik mit første kamera.

Billederne i denne beretning er nogen jeg fik af Rene efter ferien.