Herretur 2006: 8 kammerater på tur til Alperne

Skitse over ruten

Ved færgelejet i Rødby den først morgen.

Stemningen var i top, da vi efter 2 dages kørsel landede på Camping Moto.

Vores lejer på campen.

Det passede med, at vi kunne se MotoGP, mens vi var på Camping Moto.

Gutterne skulle selvfølgelig præsenteres for "Chute de la Druise".

Alle havde fået varmen, da vi kom op fra vandfaldet.

Badedyr :)

Efter 3 dage på Camping Moto satte vi kurs mod Alperne.

For de fleste var det første gang de kørte i bjerge på mc.

Det blev til mange sjove aftener.

Da turen foregik allerede i maj, var enkelte bjergpas stadig lukkede af sne, som her hvor vi måtte passere Furka i biltog.

Ombord på toget.

Selv i flere af de pas der var åbne, var der grundlag for en lille sneboldkamp.

Turens sidste overnatning var i Nürnberg. Vi fandt et godt hotel i hjertet af byen. Der lå barer på alle sider, så det var lidt svært, at få folk ud af fjerrene den næste morgen.

Allerede i 2005 begyndte en af mine kammerater og jeg, at planlægge en tur til Camping Moto og Alperne. Årsagen til turen var, at han aldrig før havde været på de kanter, og fristet af mine historier, godt kunne tænke sig at se denne fantastiske del af Europa med egne øjne.

Da turen var planlagt, spurgte vi om der var andre i omgangskredsen der havde lyst til at hoppe med på vognen. Det endte med, at der på afgangsdagen dukkede i alt 8 op ved færgelejet Rødby, hvoraf de fleste aldrig havde prøvet at være på mc-ferie i udlandet før.

Det endte med, at blive en tur på 8 dage, der stod på lige dele underholdende kørsel og selskab.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •