Efter et par ugers køretur rundt i Europa, hvor min kæreste Katrine og jeg bl.a. havde brugt tid i Ardennerne og på Sicilien, ankom vi en aften til et
hyggeligt hotel på nordsiden af Stelviopasset.
Efter et godt aftenmåltid lå vi på værelset og kikkede på kort
for at finde ud af, hvad den næste dag skulle bruges på. Det endte med, at vi besluttede at prøve at se, hvor mange bjergpas over 2000 meter vi kunne gennemkøre på én dag.
Næste morgen stod vi op til en dag med solskin og tørvejr, så efter at have fyldt depoterne op ved hotellets morgenbuffet satte vi i højt humør kurs mod dagens første mål: Pass dal Fuorn (2149m). Det viste sig at være et godt pas at starte med, da det er let at gennemkøre uden så mange egentlige hårnåle men med masser af lækre sving.
Næste morgen stod vi op til en dag med solskin og tørvejr, så efter at have fyldt depoterne op ved hotellets morgenbuffet satte vi i højt humør kurs mod dagens første mål: Pass dal Fuorn (2149m). Det viste sig at være et godt pas at starte med, da det er let at gennemkøre uden så mange egentlige hårnåle men med masser af lækre sving.
Efter nogle afslappende kilometer omgivet af høje bjerge og smukke udsigter ankom vi til Oberalppass (2046m), hvor vi spiste frokost på en hyggelige restaurant
der ligger på toppen af passet. Nu var den afslappende kørsel overstået, da passene herfra ligger så tæt sammen, at man stort set kører direkte fra nedkørselen af det ene til opkørslen på det næste.
Næste pas Furkapass (2436m) var dagens højeste. For Katrine var det med lidt sommerfugle i maven, at vi gav os i kast med passet, da hun 3 år tidligere
havde et grimt styrt på nedkørslen – denne gang gik det dog helt problemfrit, ikke mindst fordi forholdene var perfekte med solskin og tørre veje (til forskel fra da hun styrtede, hvor vejene var drivvåde og sigtbarheden under
20 meter).
Dagens sidste pas blev Sustenpass (2224m). Især opkørslen (den vestlige side) byder på noget af det smukkeste og mest storslåede natur i Alperne,
så sammenholdt med de lækre veje gjorde det Sustenpass til dagens største oplevelse. Nedkørslen viste sig også at være en oplevelse lidt udover det sædvanlige. I stedet for hårnåle følger vejen
bjergsiden i relativt bløde sving hele vejen ned igennem Meiental-dalen. Det betød, at vi kunne trille af sted i 6. gear med 70-100km/t uden at bruge hverken gas eller bremse over en strækning på ca. 15 kilometer.
Dagens etape sluttede i Gurtnellen, en lille by ved Reuss floden, efter 359 fantastiske kilometer på lækre veje midt i noget af den smukkeste natur i Europa. Selvom vi holdt pause i alle passene og stoppede flere gange undervejs for at nyde udsigten og tage billeder, nåede vi 6 bjergpas over 2000m. Køremæssigt havde det været en af de bedste dage, jeg endnu har oplevet på 2 hjul, hvilket udover terrænet ikke mindst skyldes at jeg kørte på en Versys, der er perfekt til netop denne slags kørsel.
Jeg bruger mine motorcykler til mange forskellige ting - hverdagstransport, hyggeture med kammeraterne, banedage og længere rejser. Jeg nyder det hele, men det er især dage som den, jeg netop har beskrevet, der gør, at motorcykelkørsel er en uundværlig del af mit liv.
Dagens etape sluttede i Gurtnellen, en lille by ved Reuss floden, efter 359 fantastiske kilometer på lækre veje midt i noget af den smukkeste natur i Europa. Selvom vi holdt pause i alle passene og stoppede flere gange undervejs for at nyde udsigten og tage billeder, nåede vi 6 bjergpas over 2000m. Køremæssigt havde det været en af de bedste dage, jeg endnu har oplevet på 2 hjul, hvilket udover terrænet ikke mindst skyldes at jeg kørte på en Versys, der er perfekt til netop denne slags kørsel.
Jeg bruger mine motorcykler til mange forskellige ting - hverdagstransport, hyggeture med kammeraterne, banedage og længere rejser. Jeg nyder det hele, men det er især dage som den, jeg netop har beskrevet, der gør, at motorcykelkørsel er en uundværlig del af mit liv.
Seneste kommentarer