3 år og 50.000 km med en Bandit!

- Bragt i Touring Nyt 4/2004 -

Efter at have tilbragt et år i mc-cølibat, købte jeg i 1999, en ny Suzuki GSF 600 N Bandit (se "MC-junkie"). Da jeg købte Banditten, var det egentligt mest et fornuftskøb, jeg havde tidligere kørt på både større og dyrere maskiner, men var blevet træt af at bruge en stor del af min løn på afdrag og forsikringspræmier. Så selvom jeg syntes, at Banditten var en flot og tilsyneladende anvendelig cykel, havde jeg ikke de store forventninger til den.

Tidligt forår med en ny mc.

En alsidig maskine.

Det viste sig dog hurtigt, at den havde mere at byde på end som så. Flere af dem, jeg kørte sammen med på det tidspunkt, kørte på deciderede sportsmaskiner. Når bare vejene var snoede nok, så de ikke kunne udnytte deres maskiners betydelige kraftoverskud i forhold til Bandittens, havde jeg ingen problemer med at hænge på. Jeg tror ikke mindst, det skyldes, at Banditten med sin bløde opsætning er nemmere at køre til grænsen, da man ikke når den så pludseligt som på en hårdere opsat og mere kontant maskine. Den viste sig også at være en komfortabel og ganske udmærket touringmaskine. Min kæreste og jeg har været i Sydeuropa på den med fuld oppakning et par gange. I Alperne skulle den dog have nogle over nakken (6.000-10.000 o/m) for at levere acceptabelt trækkraft, hvilket den da så også gjorde uden at kny.

Banditten klarede opgaven som pakæsel ganske udemærket.

Erfaringer med maskinen.

Et andet område, hvor Banditten har vist sig at være en sjov cykel, er som ombygningsprojekt.
I bl.a. Frankrig og England er Banditten en meget populær maskine, og fordi den er så enkel i udgangspunktet, bliver der lavet et hav af tilbehør og udstyr til ombygning/forbedringer, så man kan få en personlig maskine, der ikke ligner alle de andres. Jeg lavede følgende ændringer på min Bandit: ”Twin crome” forlygter, ”Bullet” blinklys for/bag og aluminiums fodhvilere for/bag (alt købt over nettet hos ”M and P”), samt en ”Ermax Undertray” fra ”Bikeacc.”. Jeg skiftede også styret ud til et, der var lidt lavere og bredere for at få en mere fremadlænet kørestilling. ”Ombygningen” kostede mig i alt ca. 4000 kr. I forbindelse med at jeg satte andre forlygter på Banditten, opdagede jeg, at der sidder mange ledninger og stik gemt bag parabolen i standard- forlygten. Det problem løste jeg ved at trække det hele ind under tanken lige bag kronrøret, hvor jeg fastgjorde det med et par strips. Det har vist sig at fungere fint, da det også her sidder godt beskyttet mod regn/fugt.  Nu da maskinen var blevet lidt frækkere at se på, syntes jeg, at det var på sin plads, at den også fik en lyd, der passede til stilen. Jeg syntes imidlertid, at jeg havde brugt penge nok på Banditten, så jeg blev nødt til at være lidt kreativ. Med hjælp fra ”FA. Moto-sport” fandt jeg ud af, hvordan lydpotten var opbygget indvendigt, derefter kunne jeg ved at fjerne den bagerste skillevæg ind til lydpottens 3. kammer, fremkalde en dybere og  mere markant lyd. Jeg valgte at køre med et bagdæk i dimensionen 160/60, hvor dækudvalget er noget større end i 150/80, som Banditten er ”født” med. Det har ikke påvirket køreegenskaberne, men jeg synes, at det ser bedre ud. Derudover har jeg eksperimenteret lidt med gearingen. Jeg er kommet frem til, at standardgearingen passer fint, hvis man skal køre 2 på cyklen, men hvis man mest kører alene, kan man med fordel prøve at sætte et 44-tands tandhjul bagpå, da det giver færre vibrationer, når man kører langtur. Hverken accelerationsevne eller benzinøkonomi (16 km/l) ændrede sig markant, ved de variationer jeg prøvede (44-48 tænder). Vibrationer i styret kan være et problem, hvis man skal køre langt på en Bandit. Jeg har løst problemet ved, som nævnt, at ændre gearingen, samt at sætte 325 grams styrvægte i enderne af styret og skifte håndtagene ud til nogle tykkere, der passede bedre til min håndstørrelse.

Efter korrekt tilkøring og det første serviceeftersyn ved 1000 km. har jeg overholdt det foreskrevne serviceinterval på 6000 km. Der har ikke været uventede udgifter til service. Jeg har ladet mig fortælle - af folk der har forstand på den slags - at det kan anbefales at bruge en fuldsyntetisk motorolie med viskositeten 15W50 til Banditten, da der ellers kan blive problemer med smøringen af knastakseler/ventiler. Jeg har selv fulgt rådet, og motoren kører stadig perfekt uden hverken mislyde eller olieforbrug. Det skal dog nævnes, at finishen nogle steder på Banditten halter lidt. Lakeringen af f.eks. stel og oliekøler har vist sig ikke at være særlig holdbar i længden. Starter- knappen har jeg måtte skille ad et par gange, da den irrede til og måtte renses for at motoren kunne starte. Tændingslåsen var efter 50.000 km. så slidt at det nogle gange var næsten umuligt at dreje nøglen. Men hvad f….., man får vel, hvad man betaler for.

Bandittens hjem i en baggård på Nørrebronx.

Alting har en ende.

Jeg har været meget glad for Banditten. Den har givet mig en masse sjove og - stort set - problemfrie køreoplevelser. Jeg var dog ikke den eneste, der syntes, at Banditten var en god maskine. Min kæreste Katrine blev faktisk så glad for den, at hun i 2002 slagtede sin sparegris og købte den. Det passede mig fint. Jeg havde nemlig i den tid, jeg havde haft Banditten, kørt min økonomi i stilling, til at jeg i 2003 kunne give mig selv en rigtig fed kværn i 30 års fødselsdagsgave - uden igen at skulle leve som en fattigrøv. Valget faldt på en ny Fazer 1000. Den kan det samme som banditten, bare bedre… meget bedre.

NB. Katrine er blevet så glad for Banditten, som man kun kan blive for sin første motorcykel, og jeg oplever for første gang at have en kæreste, der fuldt ud forstår, hvor sjovt det er at køre på 2 hjul.


Tonny Bach Christensen

Banditten sammen med dens afløser.