En rookies erfaringer og ønsker.

- Bragt i Touring Nyt 4/94 -

I efteråret ’91, kort tid efter at jeg var fyldt 18, blev jeg den lykkelige ejer af en Yamaha XV 750 SE fra ’83 med sidepipes og masser af krom.
Da vejret efter et par måneder blev for dårligt mc-kørsel, satte jeg drømmen i vinterhi.
De følgende måneder indtil d. 1. marts brugte jeg på at få al kromen til at skinne, samt at få tanken og sideskjoldene lakeret sorte. Så da den magiske forårsdag endelig oprandt, havde jeg en chopper der sagde spar 2 til det meste.
Der begyndte dog hurtigt at gå skår i glæden. Først og fremmest var starteren en evig kilde til bekymring. Hver gang jeg brugte den, lød den som et maskingevær fra første verdenskrig, inden den endelig tog ved og fik sat gang i maskineriet. Det bekymrede mig også en del, at ”vidunderet” brugte mere og mere olie. Efter at have talt med andre ejere af samme model, fandt jeg ud af, at mine problemer kun var toppen af isbjerget, medmindre jeg fik Yamaha’en solgt i tide.

Det første af mange skift.

Så i slutningen af maj samme år, besluttede jeg mig for, med tårer i øjnene (trods alt), at sælge maskinen. Tårerne forsvandt dog hurtigt, da jeg et par dage efter salget tog ud til MC Touring i Viby ved Århus for at købe en ny motorcykel.

Valget faldt på en dejlig Honda CB 1100 F fra ’86. En af grundene til, at jeg valgte Honda’en var, at den havde et godt ry hvad angår pålidelighed.  En anden grund var, at den med sine over 100hk var betydeligt mere spændende, at køre på end dens forgænger, Yamaha’en.  
Den viste sig dog alligevel at blive et dyrt bekendtskab. Ikke mindst pga. dens benzinøkonomi (ca.10 km/l), men også pga. de fartbøder som politiet pludselig var blevet så glade for at give mig. Lykken viste sig også at blive kort.

Der var ikke noget bedre, end at cruise med gutterne - vi var de giftigste hanner.

Så blev det min tur.

En aften i slutningen af juli, da jeg var på vej hjem fra Haderslev kasserne, hvor jeg på daværende tidspunkt var sergent, besluttede en 79-årig bilist at se stort på sin vigepligt.
Det medførte, at jeg med små 100 km/t bragede ind i hans Opel Kadet’s venstre forhjul.
Morgenen efter vågnede jeg fra narkosen på Haderslev sygehus.
I de efterfølgende 9 uger, hvor jeg var indlagt, fik jeg meget hjælp fra MC Touring, hvor jeg havde købt Honda’en. De hentede den (eller rettere resterne af den) for mig på Haderslev politigård og kørte den til deres værksted i Viby. De sørgede også for at få fat i en taksator. Efter at jeg havde ringet til dem fra sygehuset for at sige tak for hjælpen, sørgede de for, at jeg fik en rigtig god pris fra forsikringsselskabet for Honda’en.
Hvad der må være en stor lettelse for andre motorcyklister, fik føreren frakendt sit kørekort.

Honda'en efter mødet med Kadet'en.

Den helt rigtige motorcykel... yeah right.

Mens jeg lå på sygehuset, hørte jeg, at den nye ejer af min gamle Yamaha i løbet af sommeren havde brugt godt 12.000kr. på reparationer. Det viste sig, at jeg havde gjort det rigtige, da jeg solgt den.
Da jeg endelig blev udskrevet fra hospitalet, var det blevet for sent på sæsonen, til at det kunne betale sig, at købe en ny motorcykel. Så jeg måtte utålmodigt vente på, at vinteren blev overstået, og at det atter blev forår.

Nu hvor jeg havde hele vinteren til at tænke over tingene, ville jeg være sikker på, at jeg købte ”den helt rigtige” motorcykel. Jeg ville have noget chopper/custom-agtigt, da det trods alt var det, jeg holdt mest af. På den anden side ville jeg gerne have noget der kunne flytte sig lidt, og som var driftsikkert, så jeg ikke fik de samme problemer som med min første Yamaha.
Efter at have talt med forhandlere, venner og andre motorcyklister, samt have læst et bjerg af mc-litteratur, fandt jeg frem til, at det jeg skulle have, var en Yamaha XJ 700 Maxim. Vejle var byen hvor jeg fandt det jeg ledte efter. En blå Maxim der kun havde kørt 15.000km og så ud, som var den lige rullet af fabrikkens samlebånd. Da prisen var mere end rimelig, gik der ikke længe , inden den var registreret i mit navn. Sammen med registreringsattesten fik jeg også en attest på, at motorcyklen var gældsfri.

De følgende 6 måneder kørte jeg små 20.000km uden problemer. Jeg var bl.a. på ferie 3 uger i Italien og Frankrig med fuld oppakning og kæresten bagpå. På den tur viste affjedringen en irriterende tendens til at gå i bund ved selv ganske små ujævnheder i vejen. Den lille tank som ofte kendetegner choppere, betragter jeg ikke som et minus. For efter 1½ - 2 timers kørsel er det godt af få strukket sine ben, og at man så skal bruge 5 minutter på at tanke, betyder ikke alverden. Det eneste sted, hvor en lille tank er en ulempe, er langt fra alfarvej (læs: tankstationer), hvor choppere alligevel ikke kommer. Alt i alt finder jeg at choppere er ganske velegnede til touring, såfremt motoren er stor nok til at klare den belastning, som touring ofte indebærer.

I Sydfrankrig på Maxim'en

Tilbage i tænkeboksen...

På baggrund af mine erfaringer og ønsker om at få en chopper, besluttede jeg mig for at sælge Maxim’en og bruge vinteren på at spare sammen til en rigtig chopper, altså en med stor V2’er.
Sand Jensen i silkeborg var interesseret i at købe Maxim’en og tilbød en rimelig pris, men da jeg skulle have pengene, opstod der et problem.
En af deres kontordamer fandt ud af, at Yamaha’en var tinglyst, altså havde en tidligere ejer stiftet pant i den og ikke fået lånet afviklet, da han solgt den. Det gjorde mig dog ikke videre bekymret, da jeg jo’ sammen med Maxim’en fik en attest på, at den var gældsfri. Så i fald jeg ikke selv kunne få bragt sagen i orden, var det ikke mig, der kom til at hænge på den.

Det lykkedes mig efter 2 dage i telefonen og et besøg på folkeregistret, at få fat i personen der havde stiftet pantet. Grunden til at det tog så lang tid var, at en forhandler der tidligere havde haft den til salg, ikke kunne huske, hvem han havde købt den af?!
På trods af vanskelighederne, lykkedes det mig altså alligevel at finde rette vedkommende, og det viste sig, at det udelukkende var en forglemmelse fra hans side, at tinglysningen ikke var aflyst, da lånet for længst var betalt ud. En uge efter var sagen i orden, og jeg fik mine penge fra Sand Jensen.

Min helt klare fornemmelse er, at choppere/custom motorcykler bliver mere og mere populære. Ikke mindst hos de unge, som føler sig tiltrukket af det ”rå” look og hele atmosfæren, der er omkring den slags motorcykler. Også mange lidt ældre motorcyklister, som ikke længere sætter hk og topfart i højsædet, er gået over til at køre choppere. Det skyldes nok først og fremmest. At få motorcykler er så servicevenlige og billige i drift.
Touring Nyt er jo’ et sagligt og underholdende mc-blad, der spænder utrolig vidt, men i lyset af den stigende interesse for disse maskiner, syntes jeg, at der står for lidt om choppere og custom maskiner i bladet.


Det er snart 20 år siden jeg skrev denne artikel - der er sket meget siden da.
Ikke mindst min smag i motorcykler har ændret sig markant. Dette skyldes flere ting, hvoraf den væsentligste er, at jeg er blevet en mere erfaren og langt dygtigere kører.
Dengang passede en choppers middelmådige køreegenskaber fint til mine evner, og stilens svagheder var derfor ikke så tydelige for mig.
Jeg er i de mellemliggende år heldigvis også blevet bedre til at formulere mig på skrift...

Mit møde med Kadet'en affødte en lille notits i Jyske Vestkysten.