Suzuki SV 650 S '09

2015 i nogle få dage, 500km

Jeg fik den i en byttehandel. Fin maskine, men jeg kunne godt mærke, at modellen har nogle år på bagen.
Suzuki DL 650 A - V-Strom '12

2012-2015, 83.500km

Jeg købte maskinen fra ny i april 2012 som afløser for en Honda CB1000R.  Årsagen til stilskiftet var, at jeg ville have en mere kompetent touringmaskine, der også føler sig hjemme, når underlaget består af andet en fin jævn asfalt.


Første sæson:

Efter at maskinen var kørt til, bekræftede 2 dage på Mantorp, at V-Strom'en er en velkørende maskine. Den er ikke det oplagte banejern, og på banens hurtige sektioner kom dens beskedne fartrecourser til kort, men i de snævre og mere tekniske sektioner lykkedes det mig at overraske flere af dem jeg kørte sammen med. Alle kørte med transponder, hvilket kunne afslører, at jeg, på trods af betydeligt lavere topfart, kom hurtigere rundt på banen end en god håndfuld af dem, der kørte på fuldblods RR maskiner.

Da en måneds roadtrip i det vestlige USA lagde beslag på det meste af min ferie i 2012, blev det ikke til de store udflugter på V-Strom'en den første sæson. De eneste ture til udlandet, blev nogle weekendture til Sverige og Tyskland sammen med kammerater, hvilket dog løftede sløret for, at V-Strom'en er en komfortabel og kompetent touringmaskine.

De beskedne ferieaktiviteter på 2 hjul betød, at der kun var kommet 16.561 km på tælleren, da jeg pakkede maskinen væk for vinteren i november måned. Jeg havde i løbet af året hældt 709 liter benzin i tanken, hvilket giver et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23,4 km/l

 

Anden sæson:

Jeg fik taget hul på 2013 sæsonen med manér, da jeg i april satte kurs mod Marokko.

Turen blev på knap 9.000km og V-Strom’en klarede opgaven med glans.

Da jeg kom hjem igen, var det blevet tid til at få lavet første store service på V-Strom’en. Ventilernes spillerum blev kontrolleret, men der var ikke behov for justering. Iridium tændrørene så ligeledes fine ud, men jeg valgte at få dem udskiftet, nu hvor tanken alligevel var af, da det er et relativt besværligt arbejde på V-Strom’en.

I slutningen af juni var det igen blevet tid til en langtur, denne gang var målet England og Irland.

Turen til Storbritannien gik godt og V-Strom’en brillerede igen som touringmaskine.

Årets sidste tur blev kørt d. 17. november i koldt men flot vejr, hvorefter maskinen blev kørt i vinterhi og fik sæsonens sidste olie - på det tidspunkt stod der 43.939 km på klokken.

 Da jeg havde tilbagelagt 25.000 af årets km med et 16T fortandhjul som giver en kilometerfejlvisning på  -4%, betyder det, at det blev til ca. 28.400 km på V-Strom’en i 2013. For at tilbagelægge den distance har jeg brugt 1233 liter benzin, hvilket giver et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23 km/l.

 


Tredje   sæson :

Til forskel fra 2013 kom foråret tidligt i 2014, hvilket betød, at V-Strom'en forlod sit vinterhi allerede d. 6. marts.

Jeg brugte et par uger af min sommerferie på at udforsk Østeuropa. Det var på alle måder en fantastisk rejse. V-Strom'en viste sig endnu engang som en omgængelig og alsidig rejsepartner. En stor del af rejsen foregik på små snoede bjergveje både med og uden asfalt. Den største udfordring for maskinen var de til tider meget dårlige veje. Den klarede det som sådan ganske udmærket. Affjedringen slog aldrig igennem, men enkelte gange kunne jeg godt have ønsket mig en mere sofistikeret affjedring der ville give mere ro i maskinen. Jeg brugte en del tid uden for asfalten stående på fodhvilerne. I den sammenhæng har jeg 2 ankepunkter. Maskinen er lidt for bred over taljen, hvilket i længden gør det anstrengende at klemme om tanken med knæene. Derudover kunne det have været rart med et lidt højere styr, men da jeg syntes styret har den helt rigtige højde, når jeg sidder ned (hvilket jeg trods alt gør langt det meste af tiden), er det ikke noget jeg vil ændre på. Motoren viste sig endnu engang at være V-Strom'ens trumfkort. Den er simpelthen en perle! Uanset om man tøffer afsted i lavt gear på grusveje og stier eller giver den kniven på veje som Transfagarasan, går den som en drøm. Den går jævnt og blødt, der er altid kræfter nok og så er den utrolig økonomisk, hvilket betyder, at det ikke er unormalt at jeg kan tilbagelægge over 500km mellem tankninger.

  D. 20, november kørte jeg årets sidste tur. Efter en grundig vask og en gang frisk olie er maskinen nu sat i vinterhi med 66.093 km på klokken. Det blev altså til 22.154 km i 2014. Maskinen brugte 865 liter benzin for at tilbagelægge denne distance. Det giver et gennemsnitlig brændstofforbrug på 25,6 km/l for sæsonen.



 Fjerde sæson:

V-Strom'en kom ud af hi d. 8. marts. Foråret bød på mange dage med godt vejr, så der var kommet en del kilometer på klokken, allerede inden Katrine og jeg tog hul på årets store tur sidst i maj måned.

Turen gik til Istanbul med mange afstikkere undervejs.

Da vi kom hjem, besluttede jeg, at tiden var kommet til at V-Strom'en skulle udskiftes/opgraderes. Det var en beslutning der havde været længe undervejs, da jeg ønskede mig en maskine, der i endnu højere grad kunne opfylde mine behov og ønsker.

 

Jeg fandt et nyt hjem til V-Strom'en d. 31. juli.

På det tidspunkt havde maskinen tilbagelagt 83.414 km. Siden sæson start var der løbet 723 liter benzin igennem tanken. Det giver et gennemsnitlig brændstofforbrug på 24 km/l for sæsonen.

Det gennemsnitlige forbrug i hele maskinens levetid endte på 23,6 km/l.

 

I den tid jeg havde maskinen oplevede jeg følgende fejl/defekter:

- De originale varmehåndtag blev skiftet over garantien pga. defekt.

- Gevindet i baghjulsmøtrikken døde efter et år, hvilket betød, at både bagaksel og møtrik måtte udskiftes - her var der ingen hjælp at hente hos Suzuki.

- Under turen til Irland kortsluttede diagnosestikket, hvilket resulterede i en strandet mc langt væk hjemmefra. Suzuki i Irland ydede i den sammenhæng en fremragende service og jeg kunne efter få timer forsætte min rejse.

- På turen til Tyrkiet opstod der en periodisk fejl på ABS'et. Fejlen forsatte i resten af den tid jeg havde maskinen, og på trods af grundig fejlfinding og besøg på værksted, blev årsagen ikke fundet.

 

Alt i alt var jeg rigtig godt tilfreds med V-Strom'en, og man finder næppe en mere alsidig rejsemaskine til pengene.

Yamaha WR 250R '08

2008-2014, 5.000km


Jeg havde i mange år ønsket mig en rigtig offroader, til at tage på opdagelse i terrænet både herhjemme og i udlandet.
Det var dog først i 2008, at jeg havde luft i økonomien til, at anskaffe mig en uden, at det gik ud over mine rejser og valg af gademaskine.

 Valget faldt på Yamaha'en, da den udover at have ry for at være en solid og driftsikker maskine, var udstyret med gode komponenter fra fabrikken, og derfor et godt fundament at bygge videre på.

Den blev først om fremmest brugt til en uges offroad i Rumænien hvert år og blev optimeret til det formål.

Af væsentlige forbedringer kan jeg nævne: Mærkbart flere kræfter, lavere gearing, større tank, en bagagebærer, diverse beskyttelse og en vægtbesparelse på ca. 8kg. Du kan læse hele historien om ombygningen og min tid med maskinen i denne tråd på MCF .

Yamaha'en var et godt og problemløst bekendtskab. Det lave km-tal skyldtes 2 ting. For det første blev den kun brugt til ren offroad/enduro og dernæst havde jeg ikke betalt afgift af den, hvilket lagde en dæmper på udfoldelsesmulighederne.


Honda CB 1000R ´10
2010-2012, 43.000km
 

Jeg faldt for modellen allerede første gang jeg så den tilbage i 2008. Jeg syntes det er en af de mest rå og harmonisk udseende maskiner der nogensinde er blevet bygget.
Selvom jeg som sagt har været vild med maskinen, siden jeg så den første gang, vidst jeg godt, at den nok ikke var den mest velegnede model, til den type kørsel jeg holder mest af - langtur rundt i Europa.

Da jeg have savlet over den i over et år, gik det op for mig, at på trods af dens mangler, var det en maskine jeg bare blev nød til at eje - om ikke andet så for en periode.

Jeg brugte den til alt fra banedage til langtur, og næsten lige meget hvad jeg udsatte den for, så har den imponeret.
Køreegenskaberne på bane og snoede veje er intet mindre end fantastiske.
På langtur har den vist sig at være overraskende komfortabel - selv efter lange dagen i sadlen, er der ingen problemer med sovende hænder, stive knæ eller ømme baller.
Maskinens eneste reelle svaghed er dens manglende evner til at håndtere grusveje og veje med dårlig belægning. Svagheden skyldes først og fremmest kørestillingen/forholdet mellem styr og fodhvilere, der gør at man ikke kan stå ordenligt op når man kører.

Jeg har dog ikke ladet disse begrænsninger bestemme målet for min langture på maskinen. Udover diverse mindre ture, har jeg haft maskinen med en tur på Nordkapp og året efter på en længere tur rundt i Sydeuropa.
Kawasaki Versys '07:
2007-2010, 69.000km

Lækkert legetøj til snoede veje og langtur.
Super økonomisk maskine der på trods af beskeden effekt, har rigeligt med kræfter, så længe man kører solo.
Man skal dog ikke lade sig narre af dens lidt høje udseende - Versys'en er en gademaskine der befinder sig bedst med asfalt under dækkene.

Hvis du har lyst til at læse mere om hvordan det var at køre på Versys'en, kan du læse om turen i UK, en tur der bragte mig til Sicilien, en dag i Alperne, et 3-dags solo togt eller en efterårstur til Middelhavet.

Derudover har jeg lavet en anmeldelse af maskinen på MCF.
Yamaha FZS 1000 Fazer '03:
2003-2007, 61.000km


Det bedste ved denne maskine er den helt fantastiske motor - det er en af de mest harmoniske R4 jeg nogensinde har prøvet.
Resten af cyklen er også skruet sammen af gode stumper.
En allround sportslig touringmaskine uden egentlige svagheder.

Jeg var på flere langture på maskinen, bl.a. Østersøen rundt, igennem Pyrenæerne og Alperne samt en herretur med kammeraterne.
Suzuki GSF 600N Bandit '99:
1999-2002, 50.000km


Maskinen var fra starten lidt af et fornuftskøb, det viste sig dog hurtigt, at den klarede alt jeg udsatte den for til bravur.
En rigtig alsidig slider der bare bliver ved.

Du kan læse lidt om hvorfor jeg valgte netop denne maskine.
Du kan også læse om den første langtur på maskinen, eller en solo tur et par år senere.

Sidst men ikke mindst, kan du læse en samlet vurdering af maskinen her.
Yamaha XT 600Z Ténéré '94:
1996-1997, 17.000km


En rigtig eventyrmaskine.
Den var let, simpel og billig i drift.
Dens svagheder var ringe siddekomfort og en svag motor.

Du kan læse mere om min tid med maskinen (inkl. en tur til Nordkapp) her.
Yamaha XTZ 750 Super Ténéré '95:
1995-1996, 29.000km


En af de sjoveste og mest alsidige maskiner jeg har ejet. Udover at være meget tørstig havde den praktisk talt ingen svagheder.

Du kan læse mere om min tid med maskinen her.
Yamaha FJ 1200 '86:
1994, 20.000km


Et rigtig motorvejslokomotiv der sammenlignet med mine tidligere maskiner havde en fantastisk motor, overlegne køreegenskaber og komfort.

Du kan læse mere om min tid med maskinen og en måneds ferie i Europa her.
Yamaha XJ 700 Maxin '88:
1993, 20.000km


En problemfri og robust maskine der kørte ganske udemærket af en soft-chopper at være. Cyklen klarede det meste fint, men var begrænset af lille tank og blød affjedring med lille vandring.

Du kan læse mere om min tid med maskine her.
Honda CB 1100F 'Super Bol D'or 86:
1992, 15.000km


På det tidspunkt jeg købte den, var det en rigtig "muskelmaskine" med hele 116hk. Desværre var cyklen alt for blød til, at håndtere de mange kræfter, hvilket resulterede i, at den kørte som en pose lort.

Du kan læse mere om min tid med maskinen her.
Yamaha XV 750 SE Special '82:
1991-1992, 10.000km


Det var min første maskine, og den vil derfor altid have en særlig plads i mit hjerte - på trods af ustabil teknik og elendige køreegenskaber.

Du kan læse mere om min tid med cyklen her.