Afhængig af motorcykler og eventyr...

Definitionen af ordet "addiction" tegner et godt billede af, hvad mit forhold til motorcykler har udviklet sig til igennem årene, og er årsagen til navnet på min hjemmeside:

"Addiction can be viewed as a continued involvement with a substance or activity despite the negative consequences associated with it. Pleasure and enjoyment would have originally been sought; however, over a period of time involvement with the substance or activity is needed to feel normal." 

Mit afhængighedsforhold startede tilbage i 1987, hvor jeg fik en udgave af årets MC-REVY i hænderne.
Selvom jeg på daværende tidspunkt kun var 14 år gammel, var jeg fuldstændig "hooked" efter første gennemlæsning - motorcykler så ud til at være svaret på alle mine drømme om aktion, frihed og eventyr.
Fra da af var mit værelse overplasteret med billeder og udklip af motorcykler, og jeg læste alt hvad jeg kunne få fingrene i om emnet, lige fra tekniske data til rejsebeskrivelser.
I 1991 havde jeg alderen og midlerne til at erhverve mig kørekort og den første mc, så jeg endelig kunne komme i gang med at udleve alle de drømme, der havde fyldt mit hoved de forudgående 4 år.
Det viste sig hurtigt, at et liv med motorcykler, var alt det jeg havde drømt om - og meget mere.

Motorcykler er for mig meget mere end en interesse eller hobby, det er en livsstil.

 


 

 Udover at være bidt af motorcykler, har jeg også altid haft en stor udlængsel.

Jeg voksede op i den lille by Harlev lidt uden for Århus. Det er en typisk satellitby i provinsen med alt hvad dette indebærer. Selvom det på mange måder var et trygt og godt sted at være barn, var jeg ikke ret gammel, før jeg begyndte at opfatte de trygge rammer som et fængsel i stedet for noget positivt. Nogle af højdepunkterne i mit liv dengang var derfor, når jeg igennem eventyrere og forfattere som Troels Kløvedal, Hjalte Tin og Nina Rasmussen, lagde Harlevs ligusterhække bag mig og drog ud på eventyr i den store verden. 

Det var dog først da jeg som 13-årig læste en rejseberetning af Brian Skyum, at jeg fik sat ord på, hvad der var "galt" med mig - jeg havde eventyrhormoner i kroppen! 

Da jeg kom fra et hjem hvor det at rejse, var noget andre mennesker brugte deres tid og penge på, fik min eventyrlyst i første omgang afløb igennem diverse "stunts" og drengestreger, hvilket til tider gav ikke mindst mine forældre en del grå hår i hovedet. 

Al den ballade jeg gik og lavede var dog en ringe substitut for at komme ud og opleve verden, så jeg kunne slet ikke få armene ned, da det blev besluttet, at det basketballhold jeg spillede på, skulle en tur til Israel. Jeg havde indtil da, i en alder af 14 år, aldrig været uden for landets grænser, så rejsen til Israel blev en stor og på mange måder skelsættende oplevelse. 

Jeg fik bekræftet, at det at rejse var den eneste måde jeg for alvor kunne dulme de eventyrhormoner jeg havde i kroppen. Denne første rejse gjorde det også klart for mig, at min rejselyst aldrig ville kunne tilfredsstilles, men at den for hver rejse bare ville blive yderligere stimuleret. 

Turen til Israel blev derfor startskuddet til et liv, hvor eventyrhormonerne har haft stor indflydelse på hvordan jeg prioriterer min fritid og mine ressourcer. 

Her følger en oversigt over og kort beskrivelse af de rejser jeg har været på, siden jeg første gang tog hul på verden tilbage i 1987.

Teenageårene

Min første rejse gik som sagt til Israel sammen med mit basketballhold. Det blev en tur i 3 etaper. Først var jeg indlogeret privat hos en familie i Holon, hvilket gav mig et godt indblik i, hvordan almindelige israelere levede og tænkte. Fra Holon gik turen videre til kibbuzsen "Stotsvam". Det var interessant og meget anderledes, at bo i et samfund baseret på kollektivistiske principper. Den sidste tid af opholdet i Israel, var jeg igen indlogeret privat, denne gang hos en familie i Tel Aviv. Under opholdet i Israel blev tiden brugt på, at være sammen med mine værtsfamilier, træne med og spille imod de lokale basketballhold, samt ture rundt til nogle af landets seværdigheder. 

Allerede året efter gik turen til udlandet igen. Denne gang var målet Ribbon i det nordlige England sammen med min skoleklasse. Det jeg husker bedst fra denne tur, var skoleuniformerne og et samfund der sammenlignet med det danske var meget gammeldags. 

Senere samme år rejse jeg sammen med en kammerat til Stockholm, hvor hans bedsteforældre boede. Selvom det måske ikke umiddelbart lyder af noget særligt, var det en spændende tur, da det var første gang jeg var afsted på egen hånd. 

Året efter i sommerferien mellem 9. og 10. klasse gik turen til Frankrig. En af mine kammeraters mor, skulle undervise i akvarel på et Auberge lidt uden for landsbyen Buoux i Provence. I den forbindelse kunne hendes søn og jeg komme med derned. Min kammerat Daniel og jeg blev indlogeret oppe under loftet på stedets sovesal og havde et par fantastiske uger, hvor vi kunne bruge dagene og ikke mindst aftenerne som vi havde lyst til. Uger blev brugt på at udforske bjergene i området, udflugter til nærliggende seværdigheder og byer, tilnærmelser til pigerne der boede på Auberget og indtagelse af kolde Heineken sammen med stedets kok, en ung fyr der boede i en campingvogn nede ved floden. Denne tur lagde grunden til mit kærlighedsforhold til det sydøstlige Frankrig - et sted jeg igennem årene er kommet tilbage til utallige gange og som jeg i dag nærmest betragter som mit andet hjem. 

Nogle uger efter jeg var kommet hjem fra Frankrig, gik turen til USA sammen med den ene af mine storesøstre, som året før var kommet hjem efter godt 2 års ophold i Colorado. Vi startede med at besøge den familie hun havde boet hos da hun var derovre. Efter et par dage i Denver drog vi i en Chrysler Dynasti på opdagelse i Midtvesten. Vi kørte rundt i Colorado, Utah, New Mexico og Arizona hvor jeg bl.a. fik set Hoover Dam, Seven Falls, Grand Canyon og Las Vegas. Et par gange på turen, fik jeg lov til at køre slæden - en fed oplevelse når man er 16 år gammel. Efter at have afleveret bilen tilbage i Denver, rejste vi med fly til New York, hvor vi tilbragte de sidste dage af ferien. Dagene i The Big Apple blev brugt på at dingle rundt på Manhattan, se Frihedsgudinden og en tur op i toppen af World Trade Center. Derudover besøgte vi også en af byens politistationer, hvor vi blev taget imod med åbne arme, da min søster gik på politiskolen hjemme i Danmark. Betjentene i NY syntes det var spændende at få besøg af en kollega fra Europa, så vi fik set og hørt en masse ting, som ellers ikke er turister forundt. Jeg fik f.eks. lov til at stå med Al Capones maskinpistol i hænderne. 

Tilbage i Danmark fik jeg pga. USA-turen en lidt senere start på 10. klasse. I løbet af det næste år var jeg med klassen på kanotur i Sverige og skiferie i Norge - underholdende ture, som der ellers ikke er det store at berette om. 

Da jeg afsluttede 10. klasse i 1990 blev det fejret med en interrailbillet - nu skulle Europa for alvor udforskes! 

Jeg startede turen sammen med min gode kammerat Daniel, som jeg havde været i Frankrig sammen med året før. I starten af turen, rejste vi desuden sammen med hans mor Birgitta, som påstod, at hun havde brug for ny inspiration til hendes kunst - i virkeligheden tror jeg nærmere, at hun gerne ville kikke os lidt over skulderen, inden vi for alvor blev sluppet løs på egen hånd. I den sammenhæng, skal det lige nævnes, at Birgitta, var (og er) en kvinde ud over det sædvanlige, så vi havde ingen problemer med, at skulle følges med hende den første del af turen. Vi startede med at køre til Paris for at besøge en pige, der havde boet som udvekslingsstudent hos Daniel og hans mor året før. Derfra gik turen videre igennem Spanien og Portogal, inden vi landede i Gibraltar hvor vi hoppede på færgen til Tangier i Marokko. Marokko bød på et utal af nye indtryk og spændende oplevelser, inden vi vendte tilbage til Europa, hvor det næste mål var La Sage i Schweiz, hvor en af Birgittas veninder boede. Vi brugte dagene i Schweiz på at vandre i bjergene og blive forkælede. Tiden var nu kommet dertil, hvor Daniel og jeg tog afsked med Birgitta og forsatte rejsen på egen hånd. Fra Schweiz gik turen ned igennem det tidligere Jugoslavien til Athen i Grækenland. Næste stop blev øen Naxos. Dette blev også enden på Daniels og min rejse sammen. Efter at have gået op af hinanden i næsten en måned, var tolerancetærskelen lav, og det endte med at vi røg korporligt i totterne på hinanden, hvorefter vi blev enige om, at forsætte rejsen hver for sig. Daniel forsatte derfor til en anden ø, mens jeg rejste tilbage til Athen. På dette tidspunkt var der gået næsten en måned siden afrejsen fra Danmark og min interrailbillet var ved at udløbe. Jeg følte mig dog på ingen måde klar til at vende hjem til Danmark og det HF-studie der ventede på mig. Da jeg desuden var ved at løbe tør for penge, levede jeg på gaden i Athen i et par dage, mens jeg tænkte tingene igennem - i løbet af de dage, overnattede jeg bl.a. i en lagerbygning på havnen og på taget af et hotel. Resultatet af mine overvejelser blev, at jeg sammen med en backpacker fra Sydafrika, besluttede mig for at prøve at finde et arbejde og et sted at bo i byen. Det endte med, at vi fik rengøringstjansen på et hostel, til gengæld for lidt mønt og logi i stedets baggård. Det blev til et par festlige uger i selskab med backpackere fra hele verden. Da jeg besluttede mig for, at det var blevet tid til at vende tilbage til Danmark, var jeg lige så fattig som da jeg ankom til Athen og min interrailbillet var for længst udløbet. Turen hjem igennem Europa foregik derfor på "tomlen" og det tog mig 5 døgn, at komme fra Athen til Harlev. Hjemme i Harlev blev jeg mødt af et par meget lettede forældre. Jeg havde "glemt" at kontakte dem og oplyse dem om mine ændrede rejseplaner, så da Daniel var kommet hjem uden mig havde det givet dem mange søvnløse nætter. 

Prisen for det frie liv i Athen var (udover en gang fnat), at muligheden for at starte på HF var forpasset, og jeg ikke længere kunne affinde mig med, at bo hjemme hos mine forældre og indordne mig under deres regler. Da gik derfor kun nogle få uger efter min hjemkomst, før jeg havde fundet mig et arbejde og et sted at bo inde i Århus. Mine forældre syntes det var liiige tidligt nok at flytte hjemmefra, men de kunne godt mærke at min rejse havde ændret mig meget, og stillede sig derfor ikke i vejen for min beslutning. 

De næste par år bød af økonomisk årsager ikke på de store rejser - det er dyrt at flytte hjemmefra og skulle betale alting selv, især når man er under 18 år og tjener derefter.

 Europa og emegn på 2 hjul

Da jeg blev 18 år og købte min første motorcykel, startede der samtidig et nyt kapitel i mit rejseliv. Tidligere havde jeg været afhængig af offentlig transport og andre menneskers velvilje når jeg skulle rundt i verden. Med en motorcykel mellem benene oplevede jeg en helt ny grad af frihed, som passede perfekt til mine behov og mit temperament. Motorcykelferier har lige siden, været min fortrukne ferieform. 
I kan læse om nogle af mine mange ture under "Rejseberetninger mm".

Rejser uden motorcykel

Siden jeg fik min første motorcykel i 1991, var der nogle år, hvor alle mine udenlandsrejser var motorcykelferier. Der har dog været tilfælde hvor maskinen fik lov til at blive hjemme i garagen når jeg drog udenlands. 

Den første gang var i 1997, hvor jeg var på Muay Thai træningslejr i Breda i Holland - det var dog ikke så meget en ferie, som det var en god gedigen omgang tæsk. 

Året efter i 1998 gik turen til Corsica sammen med Katrine i vores smarte lille Fiat Cinquecento. Baggrunden for at turen foregik i bil, var trist men lærerig - du kan læse om den i beretningen "MC Junkie". Selv om transportetaperne i bil ikke var specielt interessante, var turen som helhed en stor og positiv oplevelse. Grunden til at vi tog til netop Corsica var, at min kammerat Daniel arbejdede dernede som guide for rejsebureauet Topas. Vi startede med at køre til Livorno i Italien, hvorfra vi tog en færge til øen. Vi boede på Corsica i små 2 uger. Det er en på mange måder delt ø, hvor den nordlige og centrale del er meget bjergrig og franskinspireret, mens den sydlige del er kendetegnet af kilometervis af sandstrande og en følelse af at være i Italien. Vi startede med at bo i byen Calvi på øens nordlige del. Her tog vi med på nogle af de ture, som det var en del af Daniels arbejde at arrangere. Vi besteg bl.a. øens højeste bjerg Monte Cinto, prøvede den fantastiske adventuresport "Canyoning" og red på heste rundt i bjergene. Derudover brugte vi en del tid på, at bade og snorkle i det krystalklare vand der omgiver øen. Vi afsluttede vores ophold på Corsica med et par dage i Porto Vecchio mod syd. Selv om det som sagt var en herlig ferie, var jeg flere gange næsten grædefærdig over, at jeg ikke besøgte øen på motorcykel, da stort set alle vejene på øen, er som skabt til kørsel på 2 hjul. 

Den næste ferie uden motorcykler, gik til Norge i 2002. Det var en uges kanoferie på Svartelven sammen med Katrine. Det var som sådan en spændende ferie, hvor vi tilbagelagde et par hundrede kilometer, sov i skovene og kun så 2 andre mennesker på hele turen. Sådan en tur, er noget af en eksamen for et parforhold - en eksamen som vi heldigvis bestod. Jeg fandt dog ud af, at det ikke var en form for ferie, som jeg havde lyst til at gentage. 

Jeg har været på 3 charterferier i mit liv, den første, eneste og sidste! Alle 3 fandt sted i januar 2005, hvor Katrine og jeg rejste til Gran Canaria sammen med mine forældre. Idéen til ferien opstod fordi mine forældre indtil da aldrig havde været ude at rejse, og jeg ville give dem muligheden mindst én gang i deres liv. Da det at rejse var nyt for dem, skulle det være en blød start, så jeg inviterede dem med på en luksustur til Gran Canaria, hvor alt var booket og planlagt hjemmefra. Turen var som sådan en succes og det var sjovt at rejse sammen med mine forældre. Jeg kommer dog nemt til at kede mig, så en tur som denne hvor alt er planlagt inden afrejse, var absolut ikke min kop the. For ikke at gå fuldstændigt i hundene og for at give mine forældre muligheden for at prøve at klare sig selv i et fremmed land, smuttede Katrine og jeg midt på ugen en tur til Lanzarote for at besøge Katrines bror, der på det tidspunkt arbejdede på La Santa Sport. Ferien var et dejligt afbræk fra den danske vinter, men ferieformen er bare slet ikke noget for mig, da jeg ikke tager på ferie for at slappe af, men for at få oplevelser. 

I 2007 gik turen til Thailand. Det eneste vi havde købt hjemmefra var flybilletter til Bangkok og vores bagage bestod udelukkende af 2 små rygsække vi kunne have med som håndbagage på flyet. Planen hjemmefra var, at vi primært skulle besøge de steder i landet, hvor der ellers ikke kommer så mange turister. Vi startede med et par dage i Bangkok, inden vi med tog, bus, taxi og tuktuk bevægede os nordpå igennem landet til Chiang Mai - landets backpacker- og adventurehovedstad. I den nordlige del af landet, besøgte vi ruinbyer i junglen, kørte rundt i en lejet 4x4, red på elefanter, sejlede på bambustømmerflåder, trekkede i junglen og boede i landsbyer i bjergene. Fra Chiang Mai fløj vi til Hat Yai helt nede ved grænsen til Malaysia. Derfra gik turen ud til vestkysten, hvor vi blev sejlet ud til øgruppen Ko Tarutao, hvor vi boede 5 dage på en fredet ø hvor al kommerciel forretning var forbudt - det betød, at vi selv skulle medbringe alt hvad vi skulle bruge til vores ophold. Der var under 10 turister spredt ud over den 152km2 store ø, så det blev et rigtigt Robinson Crusoe ophold. Efterfølgende besøgte vi en mere traditionel ferieø, inden vi rejse op igennem landet til Bangkok og flyveren hjem til Danmark. 

I løbet af vinteren 2008 tog Katrine og jeg en tur til Irland for at besøge hendes bror der på det tidspunkt boede derovre. Vi boede og opholdt os hovedsageligt i Dublin, men fik også set noget af landet omkring byen. 

Julen 2009 blev holdt i Hemsedal i Norge. Det var ikke en skiferie men en vinterferie, hvor vi udover at debutere som snowboardere også var på både hundeslæde- og snescootersafari - et sjovt men også dyrt afbræk i den mørke tid. 

Vinterferien i 2011 blev brugt i Florida. Det var en meget spontan tur, hvor vi ansøgte om visum søndag, købte flybilletter mandag og rejste onsdag morgen. Turen var et 10-dages roadtrip rundt i staten med en afstikker til Alabama og Georgia. Det var en rigtig fed tur. Vi kørte rundt i en hårdt pumpet Dodge Charger, svømmede med delfiner ved Key Largo, vandrede blandt alligatorer i Everglades, festede på South Beach i Miami, snorklede mellem Manatees i Crystal River og meget meget mere.

Det meste af min ferie i 2012 blev brugt på en måneds roadtrip rundt i det vestlige USA sammen med Katrine.Startpunktet for køreturen var San Francisco. Efter at have kikket lidt på byen gik turen nordpå igennem Californien. Nogle af højdepunkterne på den første del af turen var Yosemite National Parken, Lake Tahoe og The Redwoods.Efter nogle spændende dage i Californien, forsatte turen nordpå igennem Oregon, hvor vi udforskede Oregon Dunes i en buggie, inden vi ankom til Portland.I Portland boede vi et par dage hos Gustavo, en fyr jeg har haft kontakt med i flere år igennem Versys.co.uk og Advrider.com. Det var en på alle måder positiv oplevelse. Vi blev modtaget som gamle venner og havde nogle rigtig hyggelige dage sammen med Gustavo og hans familie.
Fra Portland gik turen videre til Washington og Olympic Peninsula inden vi ramte turens nordligste punkt i Canada.Derfra gik turen mod sydøst igennem Idaho og Montana til Glacier National Park, hvor vi krydsede parken via den legendariske “Going to the sun road”.I Montana overnattede vi hos nogle venner i Billings inden vi forsatte til Yellowstone National Park i Wyoming. Udover den storslåede natur fik vi også set et stort udsnit af parkens dyreliv, bl.a. Bisoner, ulve og en Grizzly.Fra Yellowstone forsatte vi sydpå igennem Grand Teton National Park og Jacksons Hole. Turen igennem dalen var den smukkeste og mest storslåede strækning på hele rejsen.Næste stop på turen var Denver, hvor vi igen overnattede hos en bekendt.Efter Denver krydsede vi Rocky Mountain for at komme til Moab i Utah. Stedet er et mekka for adrenalin junkier, hvor man kan forlyste sig med alle tænkelige udendørs aktiviteter både med og uden motor. Vi valgte at bruge en dag på Canyoneering inden vi forsatte vores rejse.Godt brugte forsatte vi mod Las Vegas. Undervejs passerede vi bl.a. Monument Valley, Grand Canyon og Hoover Dam. Las Vegas var som altid en hæsblæsende oplevelse - byen er en kæmpe fest der aldrig stopper og hvor kun fantasien (og pengepungen) sætter grænserne for udfoldelsesmulighederne.Kun få timer efter at have forladt Las Vegas stod vi midt i Death Valley omgivet af en næsten lige så larmende stilhed. Det er ikke svært at forestille sig hvordan den øde, stegende varme og knastørre dal har fået sit navn.Efter flere dage omgivet af et goldt men ofte smukt landskab, trængte vi til lidt luftforandring, så vi satte kursen mod sydvest til Stillehavskysten lige nord for grænsen til Mexico.De næste dage blev brugt på at følge Highway 1, der snor sig langs hele vestkysten af USA, til San Francisco hvorfra vi skulle flyve hjem til Danmark. Undervejs benyttede vi dagligt muligheden for at bade på flere af de fantastiske strand vi passerede og vi fik også mulighed for at afprøve vores talent for surfing.
Efter i alt 11.000km ankom vi til San Francisco hvor turen var startet 4 uger tidligere. Inden afgang mod Danmark brugte vi et par dage på at udforske byen til fods og ved hjælp af de sporvogne som byen er kendt for. En tur til Alcatraz blev der også tid til. Dette var min 3. tur til USA og for hver gang bliver jeg mere forelsket i landet - jeg føler mig hjemme der, på en måde jeg ikke har oplevet andre steder…

Fremtidige rejseplaner

 Jeg har flere idéer til fremtidige rejser, end jeg nogensinde får tid til at føre ud i livet, jeg vil dog gøre et forsøg på at se så meget af verden som muligt, inden jeg stiller træskoene.

 De senere år har jeg typisk rejst 2-4 gange om året, og det har jeg tænkt mig at blive ved med.

 Katrine og jeg har desuden besluttet, at vi vil på den helt store motorcykel rejse ud i verden om nogle år, når vores hund engang dør. Planen er at sælge alt hvad vi ejer (inklusiv vores hus) og sige vores job op inden afgang. For nuværende er målet at bruge et år på at udforske Nord- og Sydamerika. Hvis lysten er der og midlerne tillader det, vil vi forlænge rejsen med yderligere et år og forsætte til Australien og New Zealand.

 


 

 På de efterfølgende sider vil du få et indblik i hvilke tanker, glæder, bekymringer, erfaringer og oplevelser min lidenskab for motorcykler og rejser har beriget mig med.


I bunden af hver side har du mulighed for at komme med kommentarer eller spørgsmål - 
hold dig ikke tilbage!

God fornøjelse.

Tonny - bike addict.