Jeg overvejede at købe en XT1200Z allerede da den første udgave kom på markedet i 2010. En længere prøvetur i 2011 fik mig dog til at fravælge den i første omgang, da der var en række småting som jeg ikke var tilfreds med - især ikke den relative høje pris taget i betragtning.

Opdateringen i 2014 omfattede stort set alle de ting, der tidligere havde fået mig til at fravælge modellen. En prøvetur i juni 2015 overbeviste mig om, at Super Ténéré'en nu var den helt rigtige maskine for mig. I starten af august samme år, flyttede der derfor en fabriksny Yamaha XT1200Z Super Ténéré ind i garagen.

Som maskine så ud umiddelbart efter jeg havde erhvervet den.

Erfaringer og indtryk efter de først 3½ måned/10.000 km:

Super Ténéré’en er på alle måder en stor maskine. Indtrykket bliver forstærket, når man trækker rundt med den. Selvom det lave tyngdepunkt og høje styr gør den til at have med at gøre, kan det mærkes, at der er tale om en maskine, der fuldt tanket vejer over et kvart ton.

I sadlen betyder størrelsen en rummelig kørestilling, der passer perfekt til mine 183cm. Sædet er velpolstret og der er god plads til at man kan flytte sig rundt. Der er langt ned til fodhvilerne, så vinklen i både hofte og knæ er afslappet. Styret er bredt og placeret så hænder falder naturligt på håndtagene. Jeg har valgt at montere 30mm styrforhøjere, da det giver en mere naturlig og afslappet kørestilling, når jeg står op. Jeg oplever ikke, at det har påvirket kørestilling negativt når jeg sidder ned.

Når man drejer tændingsnøglen primer benzinpumpen og instrumenteringen vækkes til live. En lækker detalje i den forbindelse er, at der kortvarigt toner et Super Ténéré logo frem i displayets højre side, inden kørecomputerens væld af informationer bliver vist. Instrumenteringen er let aflæselig under alle forhold og har alle de informationer man kan ønske sig inkl. en omfattende kørecomputer. Hvis man går ind i menuen er der en lang række ekstra funktioner og mulighed for at sætte displayet op efter eget ønske.

Et kort tryk på startknappen får motoren til at spring i gang. Den går blødt og lækkert, men man er aldrig i tvivl om, at man har en stor twin mellem benene, hvilket understreges af en dyb rumlen fra udstødningen. Jeg har på de sidste mange maskiner, jeg har haft, udskiftet standard potten som noget af det første, men det har jeg indtil nu ikke følt behov for på Super Ténéré’en.

Et lille vip med foden sætter maskinen i første gear. Når man efterfølgende slipper den let betjente kobling og hjulene begynder at rulle, sker der noget magisk - maskinen forvandler sig fra stor og tung til let og adræt. Yamaha’s ingeniører har gjort deres arbejde godt!

Maskinen er usædvanligt velkørende, uanset om man smider den rundt på snoede småveje (med eller uden asfalt), eller æder kilometer på de større, hvor maskinens kræfter for alvor kan komme til deres ret. Muligheden for at vælge mellem 2 drive-modes (Touring og Sport) hjælper i den sammenhæng. I T-mode er maskinen godmodig og lidt tøvende på gassen. Det gør det meget nemt at dosere kræfterne, hvilket kan være en fordel på især løst underlag og ujævne/hullede veje. I S-mode vågner maskine for alvor til dåd. Den mindste bevægelse af højre hånd resulterer i en øjeblikkelig reaktion fra baghjulet. Køreoplevelsen er meget forskellig alt efter hvilket mode man vælger. Under de fleste forhold foretrækker jeg klart S-mode!

Nu hvor vi er ved kræfterne, som der altid er rigeligt af, så har jeg en enkelt gang haft mulighed for at lade maskinen få frie tøjler. Speedometeret ramte 229 km/t (GPS’en viste 214), inden jeg måtte slippe gassen pga. trafik - på det tidspunkt følte jeg, at der var en smule mere tilbage i motoren…

Uanset hvor og hvordan jeg kører på maskinen imponeres jeg over komforten. Udover det tidligere nævnte behagelige sæde og afslappede kørestilling, bidrager den gode affjedring og vindbeskyttelse også til oplevelsen. At motoren på intet tidspunkt afgiver generende vibrationer og Yamaha har valgt at udstyre maskinen med elektronisk fartpilot sætter prikken over i’et.

I slutningen af september tog jeg på en forlænget weekendtur til Ardennerne sammen med nogle kammerater, hvilket gav mig mulighed for at teste Super Ténéré’ens touring-potentiale. Turen strakte sig over 4 dage, med mange timer i sadlen på alt fra Autobahn til små snoede bjergveje af svingende kvalitet. I alt blev det til 2000 kilometers underholdende kørsel, hvor jeg fik forstærket mit positive indtryk af maskinen.

 

Indledende tilpasning og optimering:

I løbet af de første måneder monterede jeg forskelligt udstyr på maskinen for at tilpasse og optimere den til mit behov.

Jeg fik maskinen leveret med centralstøtteben og varmehåndtag som begge dele er originalt ekstraudstyr.

Touratechs låsbare vibrationsdæmpende GPS-holder til min Garmin Zumo 660 havde jeg i forvejen. Den har jeg monteret på tilbehørsstangen der sidder over instrumenteringen. Jeg blev nød til at lave et beslag, der hæver holderen lidt, for at have frit udsyn til instrumenteringen.

Da sumpen sidder udsat på Super Ténéré’en og jeg nogle gange bevæger mig uden for asfalten, ville jeg have et bundskjold. Efter at have undersøgt de forskellige muligheder, faldt valget på et fra Touratech. Det er solidt monteret, yder god beskyttelse, er nemt at afmontere i forbindelse med olieskift og så syntes jeg det klæder maskinen godt.

Jeg har monteret en støttebensplade på sidestøttebenet, så det ikke synker i ved parkering på blødt underlag.

Der er kommet ”Tank Grips” på siderne af tanken. De beskytter mod skrammer fra benene og giver et godt greb for knæene, når jeg står op og kører.

Styrforhøjerne har jeg allerede været inde. Derudover har jeg monteret pre-load-adjusters på forgaflen, så jeg kan justere fjederforspændingen både for og bag uden brug af værktøj.

Jeg har desuden købt et sæt neopren forgaffelsokker. De kan forebygge utætte simmerringe og vil være monteret, når jeg skal på rigtig langtur, hvor maskine (og dermed forgaffelbenene) ikke bliver rengjort i samme grad som til daglig.

Der er begrænset opbevaringsplads på Super Ténéré’en. Under sædet er der lige akkurat plads til et kompakt ”Tubeless tires repair kit” og bag højre sidedæksel til et let opgraderet værktøjssæt. Jeg har derfor monteret en Pelican Case 1150 bag sædet, så jeg også kan medbringe en skivebremselås samt et par andre småting, uden at skulle køre rundt med det i lommerne.

 

Vedligeholdelse og service:

Først og fremmest vil jeg rose Yamaha for at have bygget en maskine der er en fornøjelse at rode med. De fleste ting er placeret med omtanke og er nemme at komme til. Desuden kan man mærke, at der er tale om et kvalitetsprodukt, hvor der er blevet lagt vægt på materialevalg, fit og finish.

Ifølge servicebogen skal der påfyldes 3,4 liter olie ved olie og filter skift. Min erfaring er, at der skal påfyldes 3,6 liter olie, for at niveauet i skuevinduet er ved max mærket, når man følger servicebogens anvisninger i forbindelse med kontrol af oliestand.

Ifølge serviceskemaet skal kardanolien skiftes ved det indledende 1.000 km service, igen ved 20.000km og derefter for hver 20.000km. Der har været nogle få rapporteringer fra folk der har oplevet defekt på sekundære transmission, efter at have fulgt disse forskrifter. Ved at afkortet skiftintervallet til 10.000km, skulle man være sikret imod disse problemer. Det er en meget simpel opgave at skifte kardanolie, og der skal kun bruges 0,2 liter olie, så det er en nem og billig sikkerhedsforanstaltning.

Hjulene på Super Ténéré’en har vist sig at kræve lidt ekstra opmærksomhed. Med normale egerfælge, er det nok at slå på egerne og justere dem ud fra hvordan de lyder. Der har været en del rapporteringer fra folk som har oplevet diverse problemer (eger der er gået helt løs, skæve hjul og fælge der er knækket hvor egerne er monteret), efter at have fulgt denne metode. Måden at undgå disse problemer er at følge servicebogens anvisninger, som er at gå alle egerne systematisk efter og kontrollere, at de er spændt med 6Nm. Det skal gøres første gang i forbindelse med 1.000km service og derefter for hver 10.000km. Erfaringsmæssigt er det en god idé, at gøre det et par gange mere indenfor de første 10.000km, da fælge og eger ”sætter sig lidt” i starten. Den første gang man kontrollerer, er der mange eger, der trænger til at blive spændt mere eller mindre, men når man har rundet 10.000 kilometer, daler behovet for efterspænding, og jeg vurderer, at det herefter er tilstrækkeligt at holde sig til anvisningeren i servicebogen.

 

Den første (korte) sæson i tal:

Yamaha’en blev sat i vinterhi d. 20/11 med 10.136 kilometer på klokken. For at tilbagelægge den distance havde maskinen brugt 487 liter benzin, hvilket resulterer i et gennemsnitligt forbrug på 20,8 km/l. Benzinforbruget har ligget ret stabilt mellem 18 og 24 km/l, så køremønster og tempo påvirker ikke forbruget meget.

Vinteren skal bruges på at rengøre, efterse og smøre maskinen, så den er klar til kamp når foråret engang melder sin ankomst.

På vej til Portugal i foråret 2016.

2. sæson:

Jeg tog hul på sæsonen med en solo tur til Portugal i April. Det var min første rigtige langtur på Super Ténéré'en, og den bekræftede, at jeg har valgt den helt rigtige maskine.

Den efterfølgende måned kørte jeg en tur til Polen og Tjekkiet. Hovedformålet med turen var, at få lavet sidetaskeholdere til maskine hos Holan i Polen. Derudover gav turen mig mulighed for at besøge kammerater i de pågældende lande.

I juli måned var det blevet tid til årets store tur sammen med Katrine. Destinationen var Alperne og igen imponerede Super Ténéré'en med fremragende komfort og gode køreegenskaber i bjergene.

I September blev det til endnu en lille udenlandstur, da jeg sammen med Katrine og en flok af vores venner tilbragte en forlænget weekend i Sverige.

Da jeg kom hjem fra Portugal i foråret, havde Yamaha'en 17.500 km på klokken, og det var blevet tid til at udskifte de Bridgestone BW-502 som maskinen blev leveret med. Jeg havde været godt tilfreds med dækkene, men ud fra et ønske om at få lidt bedre greb på grus og jord uden at give køb på godt bid i asfalten, faldt valget på et sæt Continental TKC 70. Dækkene levede i første omgang op til mine forventninger, både på grus og jord (når det var tørt) og på asfalt i al slags vejr. De var dog meget følsomme overfor langsgående ujævnheder i asfalten, hviket til tider resulterede i ustabile/upræcise køreegenskaber. Efterhånden som der kom nogle kilometer på dækkene blev dette karaktertræk stadig mere udtalt. Allerede efter nogle få tusinde kilometer var fordækket slidt meget uens (hæl/tå), hvilket resulterede i vibrationer i styret og endnu mere upræsice køreegenskaber. Efter 15.400 km var det blevet så slemt, at jeg valgte at udskifte dækkene, på trods af at der var en del mønster tilbage. De blev afløst af et sæt Michelin Anakee 3, som jeg tidligere havde haft gode erfaringer med på V-Strom'en. I løbet af de 7.000 km jeg nåede at tilbagelægge på dækkene, inden maskinen blev sat væk for vinteren, leverede de godt bid og præcise køreegenskaber. Eneste ulempe ved Anakee 3 er at de hyler/rumler en del ved visse hastigheder.

Den første sæson var jeg rigtig godt tilfreds med affjedringen på Super Ténéré'en, som er klasser bedre end på V-Strom'en jeg kom fra. I løbet af 2. sæson oplevede jeg dog til tider, at affjedringen især på meget ujævne veje, ikke bød på den komfort og stabilitet, som jeg kunne have ønsket. I løbet af sæsonen prøvede jeg flere gange at justere affjedringen, så den i højere grad opførte sig som jeg ønskede. Jeg blev aldrig helt tilfreds med resultatet, og havde mere eller mindre slået mig til tåls med, at det nok ikke kunne blive bedre, da jeg sidst på sæsonen falder over denne tråd på et amerikansk Super Ténéré forum. Med udgangspunkt i trådstarters anbefalinger, har jeg omsider fået sat affjedringen på min maskine op på en måde som jeg er tilfreds med - jeg havde ikke turde håbe på, at standard affjedringen kunne fungere godt!

Da jeg satte maskinen ind for vinteren havde den 40.321 kilometer på klokken, så det var blevet til 30.185 kilometer siden den kom ud af hi i foråret.

For at tilbagelægge denne distance var der løbet 1465 liter benzin igennem tanken. Det giver et gennemsnits brændstof forbrug for sæsonen på 20,6 km/l, hvilket er en smule mindre end gennemsnittet den første sæson. Dette skal dog ses i lyset af, at jeg en stor del af 2. sæson kørte med sidetasker, som har en betydelig negativ effekt på brændstofforbruget.

Der blev lavet stort service på maskinen umiddelbart inden den kom i vinterhi. Vintermånederne skal vanen tro bruges på en komplet rengøring og smøring af maskinen, så den er 100% fit for fight, når foråret engang melder sin ankomst.

UDSTYR:

Originale varmehåndtag

Originalt centralstøtteben

Touratech GPS-holder

TechSpec Gripster Tank Grips

Altrider støttebensfod

Off-The-Road 30 mm styrforhøjere

Off-The-Road front preload adjusters

Touratech bundskjold

Touratech neopren fork protectors

Pelican Case 1150 - fast monteret bag sædet

Holan Nomada PRO II 2 x 38L sidetasker

"Helmet hooks" - produceret af en amerikaner der selv kører på en S10.Der er standard ingen steder at låse sin hjelm fast på maskinen, men det er der nu rådet bod på.