Biker onkel 2006/2007

Touring med børn på bagsædet

Jeg traf tidligt i livet den beslutning, at jeg aldrig selv ville have børn. Selvom det for mange er en kontroversiel beslutning, er jeg sikker på, at det har været den rigtige beslutning for mig. Jeg sætter dog stor pris på, at mine 2 søstre har beriget mig med 2 nevøer og en niece.

Jeg har altid haft et godt forhold til specielt den ene af mine søstres børn (en dreng og en pige), da de ligesom mig, er bosat øst for Storebælt. For at styrke det i forvejen gode forhold, besluttede Katrine og jeg i 2006, at vi gerne ville have ungerne, der på det tidspunkt var 11 år gamle, med på en lille motorcykelferie. Første trin i at gennemføre denne plan var, at få min søster og hendes mand til at låne os deres afkom. Da jeg spurgte min søster om vi måtte tage deres børn med på motorcykelferie, blev hun i første omgang meget stille, inden hun langt om længe sagde: ”Ja selvfølgelig!”.

Vi talte efterfølgende om hvilke tanker der var fløjet igennem hovedet på hende, da jeg stillede spørgsmålet. Hendes første tanke havde været: ”nej aldrig i livet, det er alt for farligt”, men så havde hun prøvet at sætte sig i børnenes sted og havde forstillet sig hvordan hendes forældre skulle have svaret, hvis hendes ynglings onkel havde spurgt, om han måtte tage hende med på en spændende rejse, da hun var 11 år gammel..? Det der afgjorde sagen, var dog i sidste ende min søsters klare overbevisning om, at jeg ikke ville have spurgt, medmindre jeg på forhånd havde vurderet, at det ville være forsvarligt at tage børnene med på motorcykel. Ungerne blev som ventet ellevilde da de fik af vide, at de skulle med Katrine og jeg på motorcykelferie. Hverken min søster, hendes mand eller ungerne vidste på forhånd hvad målet for turen var – det skulle være en overraskelse. Nogle dage inden afgang kørte vi forbi min søster og afleverede det nødvendige sikkerhedsudstyr, samt instrukser for hvad og hvor meget ungerne skulle medbringe på turen.

De første kanelbullar.

Sommerfugle i maven og børn på bagsædet

Da dagen for afgang oprandt og Katrine og jeg tidligt om morgenen kom for at hente ungerne, var det en familie med sommerfugle i maven der tog imod os. Ungerne var vildt spændte på hvor vi skulle hen, og hvad vi skulle lave udover at køre på mc, men også lidt nervøse, da de tidligere kun havde prøvet ganske korte ture bag på en mc, og det var første gang de skulle på ferie uden deres forældre. Selvom hun prøvede at skjule det, var det desuden tydeligt, at nu hvor det var alvor, så havde min søster det ikke helt nemt med at sende sine børn afsted på motorcykelferie. Jeg kunne dog heller ikke sige mig helt fri for at være spændt på hvordan en mc-tur med børn ville forløbe – kunne de holde sig vågne og bevare koncentrationen efter flere timer i sadlen, og ville de overhovedet syntes det var sjovt?

Første etape af turen fra Lolland til Helsingør gik over al forventning. Ungerne var eksemplariske bagsædepassagerer. De rettede sig efter de henvisninger de havde fået, var opmærksomme og i højt humør. Først da vi landede på færgelejet i Helsingør, gik det op for ungerne, at målet for turen lå uden for landets grænser. Det havde de ikke forestillet sig, så spændingen og begejstringen røg endnu en tand i vejret. Efter færgeoverfarten til Helsingborg satte vi kursen mod nordøst. Ungerne havde aldrig før været i Sverige, så de sugede indtryk til sig, både fra bagsædet af maskinerne og når vi ca. en gang i timen holdt en lille pause, så vi kunne strække benene og tale om de ting vi havde set på turen. Det var sjovt at ”se” Sverige som et meget anderledes og eksotisk land igennem ungernes øjne. Sidst på eftermiddagen, efter en tur på godt 500km, ankom vi til destinationen for vores lille motorcykelferie – Skara Sommarland.

Vi indlogerede os på campingpladsen der ligger i tilknytning til sommerlandet. Vi brugte en times tid på at rejse den Wolfcamper Lavvu vi havde lånt til turen af en kammerat og etablere vores lejer, inden det blev tid til aftensmad. Mens vi sad og ventede på vores mad, ringede ungerne hjem for at fortælle hvor vi var henne. Deres forældre blev meget overraskede over at høre, at deres poder befandt sig så langt hjemmefra. Ungerne havde haft en lang og spændende dag, så da aftensmaden var skovlet indenbords, slæbte ungerne sig tilbage til teltet og gik ud som et lys.

Hele den næste dag brugte vi på at lege i Skara Sommarland, hvis hovedattraktion er Skandinaviens største vandland. Udover mange sjove timer i vandlandet fik vi bl.a. også stået på vandski, kørt i gokarts og på quads. Ikke overraskende havde ungerne heller ingen problemer med at falde i søvn efter turens anden dag. Efter en god nats søvn, var det blevet tid til at pakke sammen og sætte kursen tilbage mod Danmark. Ungerne opførte sig nu som erfarne bikere og nød turen i fulde drag. De var stadig vågne og opmærksomme, men slappede meget mere af end på udturen. Når vi stoppede for at holde en pause, var de blevet forbavsende gode til at posere ved maskinerne – især når der var jævnaldrende i nærheden. Turen hjem gik som en leg og vi afleverede nogle glade men trætte unger, der var blevet en stor oplevelse rigere, til min (lettede) søster og hendes mand sidst på eftermiddagen.

Da Katrine og jeg kom hjem, talte vi om hvordan vi syntes turen var gået. Det der havde imponeret os mest, var hvordan ungerne havde taklet alle de nye oplevelser og udfordringer – ikke en eneste gang på hele turen havde der været antræk til brok, beklagelser eller sure miner. Det havde på alle måder været en positiv oplevelse at være på tur med vores nevø og niece. En yderligere bonus ved turen var, at vi efterfølgende fik et mere nært forhold til ungerne – et resultat af de oplevelser vi havde delt med hinanden.

Seje unger under et pitstop på vej hjem fra Skara Sommarland.

Gentagelse af en succes

I sommerferien året efter, fulgte vi succesen op og inviterede ungerne med på endnu en mc-tur. Kriterierne for turen var de samme som året før, hvilket betød, at det kun var Katrine og jeg, der inden afgang kendte destinationen. Denne gang havde min søster ingen betænkeligheder ved, at vi tog ungerne med på tur. Efter at have set hvad turen til Sverige havde betydet for ungerne (og deres forhold til Katrine og jeg), satte hun bare pris på, at vi havde lyst til at tage dem med på endnu en tur. Ungerne var desuden fra første færd helt trygge ved at sidde bagpå, da de nu opfattede sig selv som erfarne bagsædepassagere.

Turen gik denne gang sydpå, så første mål var færgen fra Rødby til Puttgarden. Da vi landede i Tyskland, begav vi os af små veje sydpå igennem landet. På baggrund af de erfaringer vi havde gjort året før, holdt vi en lille pause ca. en gang i timen. Det blev til rigtig god køretur, inden vi sidst på eftermiddagen ankom til målet for årets tur – Pension Roseneck, som er et motorcykelhotel i Bad Lauterberg i det sydlige Harzen.

Vi havde booket det hyggeligste 4-personers værelse helt oppe under taget, og stedet viste sig at være den perfekte base for vores udforskning af Harzen. De næste 2 dage fik vi kørt en masse kilometer på områdets lækre snoede veje, når vi skulle rundt og besøge diverse seværdigheder og forlystelser. Det mest populære var, når vi stoppede ved en af de mange ”rutsjebaner”, hvor man på en bane kan ræse ned af bjergsiderne, siddende i en lille bobslæde med hjul. Det skulle vise sig, at det var godt at vi havde mc-tøj på under denne aktivitet, da min nevø på en af banerne glemte at bremse inden et sving, hvilket resulterede i en gang off-piste, som sluttede i et imponerende styrt.

På 4. dagen satte vi kursen hjem mod Danmark. Sidst på eftermiddagen satte vi børnene af derhjemme, efter en tur der om muligt havde været endnu bedre end året før.

Klar til at tage hul på en ny dag i Harzen.

Touring med børn er et hit

 

 

 

På baggrund af mine erfaringer fra disse 2 ture, vil jeg give touring med børn mine varmeste anbefalinger. Det var for mig en noget anderledes form på mc-ferie. Tempoet var lavere, da sikkerheden havde første prioritet og der var behov for hyppigere pauser, så børnene kunne holde sig friske og nyde turen. Udbyttet af turene var dog uden tvivl disse begrænsninger værd. Ungerne fik nogle oplevelser de aldrig glemmer og som tidligere nævnt, knyttede turene os tættere sammen – noget som vi har haft glæde af lige siden.

 

I godt selskab.